Om Aagades Børnehave

Vi er en “lille” børnehave der er normeret til 40 børn. Vi kan tilbyde en faglig dygtig personalegruppe, der er fyldt med humor og som samarbejder godt- både med hinanden samt med forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Vi har meget fokus på udeliv og er ude hver dag uanset vejret. Vi har fokus på sproget hvilket også smitter af på den måde børn snakker til hinanden.

Aagades Børnehave er et godt sted at være både for børn, forældre og medarbejdere.

Børnehaven er en “åben plan” institution. Det vil sige at vi ikke er stueopdelt og at børnene frit kan færdes i alle rum. Børnene er fordelt i grupper efter alder. Det er også i disse grupper vi tager på udeture.

 

Myrene (3-4 årige)

Myretiden er en periode hvor børnene skal falde til i børnehaven og blive trygge ved de andre børn og voksne.

Vi går kun på korte udeture ud af huset da vi har ble børn og sovebørn. Her vil vi øve dem i at gå sammen to og to. Vi har særligt fokus på sproget.

Græshopperne (4-5 årige)

Vi øver dem i at blive mere selvhjulpne. Vi begynder også at tage på længere udeture heriblandt én bustur om måneden. Vi har særligt fokus på de sociale relationer og sproglig opmærksomhed.

Bierne (5-6 årige)

Er de ældste børn i børnehaven. Her bliver der målrettet arbejdet med at gøre børnene skoleparate. Her arbejdes der fortsat med de sociale relationer ogførskoleopgaver

Vores åbningstid:

Mandag – Torsdag 06:00 – 17:00

Fredag 06:00 – 16:00