Kostpolitik i Aagades Børnehave 2017

Aagades Børnehave har en kostpolitik, der tager udgangspunkt i Vesthimmerlands kommunes kostpolitik for de 0-6 årige.
Barnet medbringer selv madpakke, samt frugt til om eftermiddagen. Der er 2 køleskabe: 1 til madpakken og 1 til frugtposerne.

Det er vigtigt at barnet får en sund og fornuftig kost, idet maden er det grundstof barnet skal vokse af, samt klare dagens udfordringer af. Hvis vi vurderer at dette ikke er tilfældet tager vi kontakt til jer.

Morgenmad: Vi serverer morgenmad for børnene indtil kl. 7.30. Morgenmaden vil varierer mellem havregryn, havregrød, cornflakes. En gang imellem vil der være hjemmebagte boller.

Madpakke cafe: Mellem kl. 8.30-9.00 opfordrer vi børnene til at tage en mad fra madpakken, inden vi går i gang med dagens aktiviteter.

Madpakker: Ca. kl. 11.30 spiser vi alle madpakker. Her tilbyder vi barnet mælk/vand.

Frugt café: Mellem kl. 13.30-14.30 er der frugt café, hvor en voksen kalder børnene ind efter tur.
Der er ca. 5-10 børn af gangen, da vi prioriterer det hyggelige samt småsnakken under måltidet. Vi ligger op til, at barnet har noget frugt/brød med, så der er energi til resten af dagen.
Hvis vejret er til det spiser vi alle samlet vores fugt ude under halvtaget. Her sørger vi også for at der er hyggelig stemning, hvor vi ofte synger fælles sange eller optræder for hinanden.

Fødselsdage: Myrene fejrer vi altid i børnehaven. Her kan I vælge om I vil medbringe noget eller betale 50 kr. og så finder vi på noget. Barnet bliver fejret i forbindelse med samlingen kl. 9.15.
For Græshopper og Bier er det muligt at invitere gruppen hjem til fødselsdag, men I har også mulighed for at holde den i børnehaven som myrene. Det er jeres valg.
Vi opfordrer til, at når vi inviteres hjem til fødselsdag, at vi kun skal til bordet 1 gang – da det er så kort et besøg og børnenes 1. prioritet er at lege.

Maddage: En gang i mellem laver vi maddage i grupperne. Her vil vi sammen med børnene planlægge og tilberede et måltid Her vil der komme et opslag op til jer forældre om hvad der skal medbringes. Denne dag skal barnet kun medbringe formiddagsmad og frugt.
Vi opfordrer børnene til at smage på maden. Til disse dage modtages der kun uåbnede varer.

Hygiejne: Dette er meget vigtigt omkring måltiderne. Der vaskes hænder før og efter der spises og ligeledes inden barnet deltager i f.eks. bage aktivitet eller forberedelse af mad.
Vi tager så vidt muligt hensyn til de børn, som har særlige behov/forbud i forbindelse med maden.
Eksempelvis kulturelle/religiøse eller allergikere.
Det er forældrene der er ansvarlige for at gøre os opmærksomme på dette.

Gode links om kost:
www.altomkost.dk
www.boernemad.dk
www.sundhedsstyrelsen.dk