Vi har rigtig gode erfaringer med materialet ”Fri for mobberi”. I praksis benytter vi materialet gennem ”børnemøder”, hvor der arbejdes ud fra kerneværdierne tolerance, respekt, omsorg og mod. Med disse værdier er der lagt op til dialoger med børnene i forhold til deres handlemuligheder i fællesskabet, så de kan blive endnu bedre kammerater.
”Fri for mobberi” har plancher, en bog og desuden flere forskellige aktiviteter, hvorigennem børnene kan opleve og øve værdierne i praksis. Vi styrker deres sociale kompetencer og de bliver mere opmærksomme på hvordan de selv er en aktiv medspiller i fællesskabet. Alt i alt et pædagogisk redskab som er med til ruste børnene til at kunne begå sig socialt.
I kan læse mere om "Fri for mobberi" her: www.friformobberi.dk, eller finde "Fri for mobberi" på Facebook.